Vores historie

Kræftforeningen De Aktive blev stiftet i 2008 af en gruppe tidligere og nuværende kræftpatienter med Marianne Tersgov i spidsen. Marianne har vi desværre mistet. Hun var, trods sin sygdom, en fantastisk dynamisk leder af gruppen. Mange tiltag for kræftpatienter i vores forening kom op at stå på grund af hendes store energi og viden.

Vi havde alle på egen krop erfaret at der dengang manglede mange forskellige rehabiliterings tilbud til kræftpatienter.

Foreningen søgte og fik penge fra forskellige fonde og kunne derved skabe aktiviteter for foreningens medlemmer.

Ikke mindst lykkedes det at etablere egne trænings faciliteter hvor foreningens medlemmer kunne få personlig målrettet hensyntagende genoptræning hos en fysioterapeut. Endvidere startede vi ugentlig varmvands træning med instruktør, som stadig er populært.

Men vi har haft mange andre aktiviteter feks: Yoga, QiGong, Mindfulness, Massage, Enneagram lære –  for at nævne nogle. Vi har haft forskellige foredrag feks et med standup komikeren Geo hvor han fortalte om sin kræftsygdom.

Vi har haft sociale hygge komsammener og meget mere.

Gudskelov skete der det at feks Kræftens Bekæmpelse opstartede mange af de samme rehabiliterings aktiviteter, som i deres regi kunne tilbydes gratis. Så  var det jo ganske unødvendigt for os at fortsætte med netop de ting. Men der er meget andet at tage fat på.

Vi har ikke længere egen lokaler. Det blev alt for kostbart. Vi benytter os meget af de dejlige nye lokaler i Frivillig Centret i Næstved, som også er nemt at nå med offentlig transport. Det ligger tæt på Næstved Station og busterminal. Vi bruger også Næstveds biblioteks mødelokaler og vi samles privat i ny og næ også.

 

Du kan melde dig ind ved at udfylde denne lille formular

5 + 12 =

Share This