
Bryd dine dårlige vaner – og få et mere afslappet forhold til mad
Dato: 2. juni 2018 10.00-14.00
Har du svært ved at sige nej til kage?
Spiser du for meget til aftensmad eller måltiderne generelt?
Eller spiser du på dine følelser?
Eller har en anden uønsket madvane, som du ønsker at sige farvel til?
Så har du her muligheden for at komme med på et spændende kursus, hvor du kan blive meget klogere på, hvordan du kan ændre dine madvaner en gang for alle og få et mere afslappet forhold til mad.
Noget som mange mennesker har behov for, i en tid hvor den ene kost trend efter den anden bombarderer os i medierne og på internettet. En ekstra alvorlig ting for os som oplever eller har oplevet alvorlig sygdom tæt på
Hvordan kan du finde en balance ved at sige farvel til dine ”dårlige” og trygge vaner og erstatte dem med nye mere bæredygtige vaner uden afsavn og forbud?
Du skal tilmeldes. Det kan du gøre via hjemmesiden eller ved at skrive til post@deaktive.dk. Du kan altid ringe til formand Susanne Thuge, hvis du er i tvivl om noget på 71992424
Kurset er for medlemmer og deres pårørende.